Invitation til præsentation af stort udviklingsprojekt i Skovsnogen – Deep Forest Art Land

Invitation til præsentation af stort udviklingsprojekt i Skovsnogen – Deep Forest Art Land

Mandag den 21. august kl. 18.30 - 19.30 i Karstoft Forsamlingshus

 

Kære lokalområde, naboer, frivillige og øvrige interesserede,

De sidste fem år har vi arbejdet på at realisere vores store projekt I KUNSTEN OG NATUREN SAMMEN, som vil skabe endnu flere spændende oplevelser i skoven for hele familien – og bringe endnu flere glade turister til vores dejlige lokalområde.

Og NU har vi fået midlerne til at realisere det og kan endelig præsentere hele projektet for jer!

I KUNSTEN OG NATUREN SAMMEN vil bl.a. indebære:

  •        Et nyt samlingssted i skoven kaldet “The Shelter”, designet af Effekt Arkitekter og med plads til møder, samvær og udfoldelse for både familie, venner, foreninger og erhvervsdrivende
  •        Opgradering og nyudvikling af velkomstområdet, stier og mødesteder langs ruten
  •        Større mangfoldighed i den natur, du møder, med bl.a. en frodig skovhave
  •        Årligt aktivitetsprogram med tilbud til hele familien, skoler og institutioner
  •        Renovering af eksisterende kunst, nedtagning af midlertidig kunst, samt opstilling af nye arbejder

Til mødet vil vi præsentere det overordnede projekt med skitser og billeder, som vi også håber, kan give inspiration til nyt liv og udvikling for vores skønne lokalområde. Vi tror nemlig på, at projektet kan bidrage til vores lokale liv og åbne endnu fleres øjne for, hvad den jyske hede kan.

Vi vil desuden gerne give en kæmpe TAK for den store støtte og hjælp vi har modtaget lokalt igennem alle årene, og vi håber derfor at se så mange af jer som muligt.

Deep Forest Art Land er vært ved øl og sodavand. 

De bedste hilsner,

Team Skovsnogen

Aksel, Jørn, Nicklas, Henriette, René, Søren og Kristina

For yderligere information kontakt kristina@deepforestartland.dk

 

Tak til følgende fonde og donorer:

Herning Kommune, A.P. Møller Fonden, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Nordea Fonden, Ny Carlsberg Fonden, Ole Kirks Fond, Augustinus Fonden, Louis Hansen Fonden, Obelske Familiefonde, Ege Fonden, Johannes Jensen og Helle Mau Jensens fond.